🌊

Klubliv & Faste Ture

Hverdagsroning, fællesudflugter og det sociale sammenhold på land

Fast klubroning

Hver onsdag aften og søndag formiddag samles vi i klubben til klubroning. Vi ror en fælles tur på et par timer i lokalområdet i et tempo, hvor langt de fleste kan være med. Har du ben i næsen og vil ro stærkt, er der rig mulighed for at slå sig løs undervejs eller på hjemturen. På solrige søndage udvider vi ofte turen og ror f.eks. hele vejen til Helsingør.

📆 Onsdage kl. 18.30 (Rykkes til kl. 18.00 i ydersæsonen afhængigt af aftenlyset). Der vil være en instruktør med på vandet.
📆 Søndage kl. 08.45 Der er en roguide med, som sikrer, at der altid er nogen at følges med. Bemærk, at vi sidder klar i bådene på tidspunktet.

Efter turen er der tradition for, at mange bliver hængende i solen uden for klubhuset til en hyggelig sludder over en kop kaffe eller en kold øl.

🗺️ Klubbens udflugter og langture

I løbet af sæsonen arrangerer vi 3-4 dagsture til spændende farvande. Vi pakker nemt bilerne eller bruger klubbens store kajaktrailer, der kan rumme op til 16 kajakker af gangen.

Hvert år tager vi også på mindst én stor langtur over 4-5 dage med overnatning – ofte til de fantastiske svenske skærgårde. Derudover arrangeres der løbende ad hoc-ture og fælles kørsel til større motionsstævner.

🎉 Sociale arrangementer og fester

Vi holder som regel 1-2 store klubfester om året. Det er typisk den festlige afslutning på årets frigivelseskursus samt vores traditionelle julefrokost.

Herudover stabler vi fester og fællesspisning på benene efter behov. Vi garanterer altid højt humør og hyggeligt samvær, der af og til fortsætter til den lyse morgen.

🛶 Opbevaring af egen kajak i klubben

Ejer du din egen kajak, har vi indendørs bådpladser i klubbens haller. Da efterspørgslen på disse pladser er rigtig stor, må der dog påregnes noget ventetid.

💡 Venteliste: Du kan blive skrevet op til en privat kajakplads, så snart du har bestået dit frigivelseskursus. Kommer du fra en anden klub og allerede er frigivet, kan du skrives på ventelisten med det samme.